Tidløst design, håndværk og kvalitet
- Mathias Vorret
- Simon Christensen
Revolution af den danske designtradition
Ro Collection, det danske designeventyr, der startede i 2013, repræsenterer en kontrast til den hektiske og evigt foranderlige verden omkring os. Deres designfilosofi inkarnerer æstetisk tidløshed og varighed, og deres passion er at skabe møbler og boligtilbehør, der kun bliver smukkere med årene.
Når du besøger Ro Collections webshop, ønsker de, at du skal føle den samme æstetik og elegance, der kendetegner deres fysiske produkter. Derfor besluttede de sig for at samarbejde med os hos NoMilk. Vi tog deres ambitioner og ideer og forvandlede dem til et webdesign, der ikke blot imponerer, men også inviterer dig til at udforske en verden af skønhed og kreativitet.
Inspirerende og visuel Shopify-løsning
Online shopping skal være en gnidningsfri og ubesværet oplevelse. Hos Ro Collection har du muligheden for at skræddersy din egen unikke kommode, kaldet Pantry. Her har du fuld kontrol over basemodul, træsort, dybde, låger og skuffer, hvilket resulterer i et møbel, der er skræddersyet til at smelte perfekt sammen med din personlige indretning. Ro Collection og NoMilk havde ét mål: At formidle denne mulighed på en visuelt inspirerende måde.
Derfor har vi udviklet en Shopify-løsning, der præsenterer dig for en imponerende visuel illustration af processen samt det endelige produkt. Med blot ét enkelt tryk på "køb" kan du gøre din drømmeindretning til virkelighed.