Splittest
Hvorfor er det vigtigt at udføre splittest?
Har din webshop mange besøgende, som lægger varer i kurven, men ikke køber alligevel? Eller har du en del besøgende på din hjemmeside, som ender på kontaktsiden, men som ikke skriver en mail? En splittest kan være med til at finde ud af, hvorfor de besøgende ikke udfører de ønskede handlinger. For det er et fremragende værktøj til fejlfinding, der kan benyttes til optimering af webshoppen eller hjemmesiden.
En af de store fordele ved at benytte sig af splittest er, at du får mulighed for at få mest muligt ud af din eksisterende trafik. Altså får du et effektivt redskab til at øge konverteringsraten uden at skulle bruge flere penge på at erhverve ny trafik. Du sikrer dig, at du tager beslutninger ud fra data, der er baseret på dine besøgendes adfærd.
Hos NoMilk har vi foretaget splittest for flere virksomheder med et godt og optimeret resultat til følge, der har forhøjet konverteringsraten.
Vil du også gerne opnå det?
Fast procedure - testet på mere end 100 virksomheder
Påvirk dine besøgende i den rigtige retning
Overvejer du, om det mon er bedre at ændre køb-knappen fra blå til grøn? Eller om placeringen af indkøbskurven mon har noget at sige for konverteringsraten? Forbrugeradfærd er en videnskab i sig selv. Men med splittest kan du knap for knap, side for side finde ud af, hvad der påvirker dine besøgende mest til at gøre det, du godt kunne tænke dig.
Det kræver masser af tålmodighed, da dit website nemt kan drage fordel af at få udført mange splittest. Men det er en tålmodighed, som vi hos NoMilk besidder. For med vores erfarne og nørdede sind, elsker vi at dykke ned i en verden af optimeringer, som du som vores kunde kan drage store fordele af.
Det er en investering i dit website, som du nemt kan tjene hjem igen, når først de databaserede ændringer bliver udført. Om du ønsker flere afsluttede køb, flere henvendelser eller tilmeldinger til abonnement, splittester vi os frem til, hvordan vi kan hjælpe dig hen mod dette.
F.A.Q
Hvad er splittest?
En splittest er et meget effektivt og enkelt redskab til at øge konverteringsraten på et website. Det gælder uanset, om der er tale om en webshop eller en hjemmeside, hvor kontaktformularen eller booking af tid er det centrale. Udover at være et simpelt redskab er det også meget budgetvenligt. Det giver derfor god mening at benytte værktøjet, når man gerne vil optimere, fordi tiden og pengene er godt investeret.
En splittest går i sin enkelthed ud på, at du fordeler websitets trafik mellem to (eller tre) sider, som oftest kaldes for side A og B. En splittest kaldes derfor også ofte for en A/B splittest af samme årsag. Med fordelingen af siderne kan du helt sideløbende afprøve to forskellige versioner af én side. Det kan f.eks. være placeringen af CTA-knapper på forsiden, du gerne vil teste – alt andet på de to sider er helt ens. Det giver dig et indblik i, hvad der fungerer bedst.
Når vi er færdige med splittesten, kan du efterfølgende se, om side A eller B har haft bedst succes blandt de besøgende på websitet. Det kan du bruge til at optimere siden. Du kan sagtens teste den samme side flere gange med forskellige elementer, hvis du gerne vil optimere yderligere.
En splittest egner sig bedst for etablerede websites, da der skal en vis mængde data og trafik til for at kunne afgøre, hvilken af de to sider, der har skabt bedst resultater.
Hvad kan man splitteste på et website?
Det smarte ved en splittest er, at du kan teste stort set alt. Men for at holde det overskueligt, anbefaler vi, at du starter med nogle få udvalgte områder, som du efterfølgende optimerer efter og mærker effekten af. Herefter kan du gå i gang med yderligere tests på øvrige sider, så du i sidste ende får et website med en noget højere konverteringsrate.
Du kan med fordel splitteste følgende elementer:
- Call to action-knapper og andre konverteringsknapper. Her kan du teste placering, størrelse, tekst og farve. De er meget relevante at teste, da mange besøgende benytter disse for at komme videre i købsprocessen.
- Opbygningen af de respektive sider. Er det bedre at placere tekst, knapper, billeder, overskrifter med mere anderledes?
- Knappen til din indkøbskurv. Har farven, størrelsen eller placeringen nogen betydning for, at de fuldfører købet?
Dette er bare et lille udvalg af elementer, du kan teste på dit website. Ved at gøre dette kan du få viden om dine besøgendes adfærd og derudfra optimere dine sider efter det, så du forhåbentligt får en højere konverteringsrate og omsætning ud af det.
Hvordan opbygger man bedst en splittest?
Når vi hjælper vores kunder med at oprette en splittest eller flere, anbefaler vi altid, at man kun nøjes med at teste ét element ad gangen på den respektive side, man tester. For ønsker du at teste effekten af at placere CTA-knapper anderledes og lave placeringen af billederne om, bliver det svært at få et indblik i, om det var CTA-knapperne eller billederne, der gjorde forskellen for den forhøjede konverteringsrate.
Det er derfor bedst at benytte splittest over en længere periode, da det giver os og dig det bedste indblik i, hvad der virker, og hvad der ikke virker.
Når vi kigger på resultatet af en splittest, går vi ikke kun ind og ser på, om konverteringsraten blev forhøjet. Vi går lidt dybere og kigger blandt andet på:
- Hvor længe opholder de besøgende sig på side A og B?
- Hvor mange sider besøger de?
- Hvor mange ender med enten at købe eller tage kontakt?
- Hvor mange klikker sig videre fra landingssiden?
Det giver et godt indblik i brugernes adfærd, og hvor du eventuelt kan sætte yderligere ind for at optimere siden.