Det koster ikke noget at spørge

    Vi
     
    søger
     
    projektkoordinator
     
    med
     
    kundetække

    Brænder du for at have overblikket og styre projekter sikkert i mål? Har du talent for at tale med mennesker og gøre kodesprog letforståeligt for kunderne? Og er du en glad og udadvendt person, der formår at se løsninger i stedet for problemer? Så er det netop dig, vi står og mangler hos NoMilk. 

    NoMilk er et nyopstartet, men ambitiøst webbureau beliggende i Ikast. Siden opstarten har vi haft rygende travlt, og derfor søger vi nu en projektleder til at indgå i vores team, som i øjeblikket tæller 4 personer. Vi brænder alle for vores arbejde og knokler igennem, men vi sætter også en dyd i, at der skal være plads til hygge. 

    Vi forestiller os, at du…

    • Er knivskarp til at styre projekter og sikre overholdelse af deadlines
    • Er proaktiv, har overblik og tager ansvar for dine projekter
    • Har en vis forståelse for kode (men du behøver ikke kunne kode selv)
    • Er god til at kommunikere og skabe nye relationer
    • Elsker at interagere med kunder og forstå deres behov

    Det er en fordel, hvis du også har erfaring med salg og markedsføring, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du brænder for dit fag og er ivrig efter at dygtiggøre dig. 

    Til gengæld tilbyder vi…

    • En central plads i en ambitiøs virksomhed med fart på 
    • Meget fleksible arbejdstider 
    • Masser af ansvar og medbestemmelse 
    • Rig mulighed for faglig og personlig udvikling
    • Frokostordning og firmaarrangementer

    Du kan desuden se frem til at blive en del af en forrygende arbejdsplads, hvor vi kombinerer høj faglighed og ekspertise med højt humør og hygge. Som en del af NoMilk får du også glæde af vores udvidede familie, det digitale marketingbureau WeMarket, hvor yderligere 19 søde mennesker gør sit til, at firmafesterne bliver legendariske. 

    Lidt mere om os

    NoMilk er udsprunget af et digitalt marketingbureau og har derigennem mange års erfaring med at udvikle hjemmesider, der både er flotte, velfungerende og tilpasset kundernes købsmønstre. Efterspørgslen efter vores specifikke ydelser blev dog efterhånden så stor, at vi i januar 2019 tog springet og startede eget firma. Siden da har der været fuld fart over feltet, og vores kundeporteføjle tæller alt fra små virksomheder til store nationale brands. 

    Arbejdstid
    Fuld tid

    Tiltrædelsesdato
    Hurtigst muligt

    Men nok om os – nu er det på tide, vi hører lidt mere om dig.

    Skynd dig til tasterne og send din ansøgning og CV til Mathias Vorret på mv@nomilk.dk

    Vi gennemgår ansøgningerne og indkalder løbende til samtale.

    Vi glæder os til at læse din ansøgning!