Hvad koster en webshop?
Hvis du har en virksomhed, som sælger enten produkter eller ydelser, så er det oplagt at få opsat en webshop. Hvis du blot vælger at have en fysisk butik, er der en hel del kunder, du går glip af. Med en webshop har du nemlig langt større chance for at finde nye kunder, da du også kan få besøgende, som ikke havde haft muligheden for at besøge din fysiske butik. Du indskærper derfor ikke din kundebase til de folk, som bor i nærheden af din butik, men får muligheden for en langt større kundebase, som kan omfatte hele den danske befolkning. Du behøver ikke engang begrænse dig til den danske befolkning, men kan gå internationalt og hente kunder fra udlandet. Der er derfor rigtig gode muligheder for indtjening, hvis du åbner en webshop, men hvad skal du så betale for den?
Der er rigtig meget, som kan spille ind, når det kommer til prisen på din webshop, og her handler det blandt andet om, hvilken metode til at opsætte den, du bruger. Prisen på din webshop kan derfor variere en hel del alt efter, hvilke valg du tager, og hvilken virksomhed du har. Det er derfor vigtigt, at du overvejer, hvor stor økonomisk gevinst du kan få ved at starte en webshop i forhold til, hvor mange penge du selv skal bruge på den. På den måde kan du regne ud, om det er en fordel for din virksomhed at starte en webshop, eller om det er bedre udelukkende at sælge dine varer i en fysisk butik.
Det er sjældent, du ikke oplever en økonomisk fordel ved at have en webshop såvel, som en fysisk butik, hvis blot du markedsføre dig selv tilstrækkeligt. Flere og flere handler over nettet nu om dage, og derfor er det oplagt at gribe den mulighed og bruge den til din fordel. Det er derfor vigtigt, at du bruger lidt ressourcer på online markedsføring, hvis du vil være sikker på at opnå profit med din webshop. Derfor skal du selvfølgelig også medregne udgiften på markedsføring såvel som priserne på at opbygge selve webshoppen, hvis du vil have en nogenlunde overblik over, hvad der skal bruges. Der er dog ingen tvivl om, at det kan lede til enormt store økonomiske fordele, hvis du bruger lidt tid og penge på at starte en webshop.
Hvordan laver man en webshop?
Når du har taget en beslutning om, hvorvidt du skal starte en webshop, så er det selvfølgelig vigtigt at vide, hvordan du egentlig bærer dig ad. Hvis du ikke har den store erfaringen inden for opbygning og administration af webshops eller hjemmesider, så kan det virke en smule uoverskueligt. Derfor giver vi dig her en overordnet idé om, hvordan du kan lave en webshop, så du ved hvilke muligheder der er.
Når du skal opsætte en webshop, så er der primært to forskellige måder, det kan gøres på; kodning og hosted webshops. Det handler derfor om at finde ud af, hvilken af de to løsninger, der passer bedst til dig og din virksomhed.
- Kodning:
Hvis du vil bygge din egen hjemmeside med kodning indeholder det en hel del teknisk forstand og kompetencer. Det betyder, at du har muligheden for selv at kode din webshop, hvis du besidder evnerne til det. Hvis du selv kan kode din webshop, sparer du en del penge, fordi du ikke skal have et eksternt firma indover. Kan du derimod ikke selv kode, er det stadig muligt at få din webshop kodet fra bunden. Det kræver blot at du hyrer et webbureau, som kan kode din webshop for dig. Det er naturligvis en hel del dyrere end, hvis du selv koder det, men det er en nødvendighed, hvis du ikke selv er i stand til at kode og vil være sikker på et flot resultat.
Hvad end du selv koder eller hyrer et eksternt firma, så er en af fordelene, at du får en webshop, som opfylder dine ønsker til punkt og prikke. Den bliver lavet med de nøjagtige funktioner og designs, du vil have, hvilket betyder, at du ikke skal gå på kompromis med noget. Det er derfor en stor fordel, hvis du har en nøjagtig idé om, hvordan din webshop skal se ud og fungere.
- Hosted webshops:
Hosted webshops er systemer, hvor der tilbydes en række skabeloner til, hvordan din webshop skal se ud og opstilles. Du behøver derfor ikke selv have den mindste forstand på kodning, men kan blot vælge blandt de muligheder, der bliver givet. Det kan for eksempel være noget, du får lavet gennem systemer som Shopify eller WordPress.
Denne løsning er uden tvivl billigere, end hvis du skal have et webbureau til at opsætte hele din webshop, så det er klart en bedre mulighed, hvis du har et lavere budget. Er din virksomhed knap så stor, kan du som regel også sagtens nøjedes med hosted webshops, da de standardfunktioner, som tilbydes, burde være tilstrækkelige. Har du derfor ikke nogle specifikke krav, er der ingen grund til at bruge penge på at få lavet en specifik løsning. Hosted webshops er derfor et super godt sted at starte, hvis du ikke selv har så meget erfaring med at skabe webshops og hjemmesider, og gerne vil have et billigt og brugervenligt system.
Det handler om at vurdere, hvad netop din virksomhed har brug for, når du skal vælge, hvilken af de to løsninger, der er bedst for dig. Det kan være vidt forskelligt fra person til person, hvilke behov der er til en webshop, og derfor skal du overveje grundigt, hvad du egentlig vil have. Kun når du ved, hvad der er vigtigt for dig i forhold til din virksomhed og webshop, kan du vurdere om, du skal have en hosted webshop løsning eller vil kode den fra bunden.
Markedsfør din webshop
Når du skal starte en webshop, er det enormt vigtigt, at du markedsfører den godt, så folk opdager den. Har du en webshop, som ingen trafik får, så er det også meget svært at få flere kunder, og derved skabe en profit. Du er derfor nødt til at lægge nogle penge i online markedsføring, så du kan sikre dig, at din nye webshop bliver opdaget og får mange besøgende, som kan udvikle sig til kunder.
Der er flere forskellige måder at markedsføre din webshop på, og det gælder både, når det handler om at skabe trafik såvel som at øge konverteringsraten. Her kan du blandt andet bruge online markedsføringsteknikker som SEO, SEM og CRO. Disse tre teknikker kan hjælpe dig med at sørge for, at du både får besøgende til din hjemmeside og, at de besøgende foretager sig nogle køb. Det er derfor tre essentielle teknikker, som du skal bruge til en vis grad, hvis du vil have gjort din webshop mere synlig. Her får du derfor en mere detaljeret beskrivelse af de tre teknikker, og hvad de hver især kan hjælpe med.
- SEO:
SEO, Search Engine Optimization, er en online markedsføringsteknik, som kan hjælpe dig med organisk trafik. I alle søgemaskiner er der både organiske søgeresultater såvel som promoverede søgeresultater, og med SEO kan du påvirke de organiske søgeresultater. Det er derfor en gratis form for markedsføring, hvis du selv sætter dig ind i, hvordan du bruger de forskellige teknikker på din hjemmeside.
Ved at bruge SEO teknikker, kan du sørge for at din hjemmeside kommer højere op i de organiske søgeresultater, så den er det første folk ser, når de søger på et relevant søgeord. Du kan blandt andet bruge SEO ved at inkorporere vigtige og populære søgeord i dine tekster på webshoppen. Det er dog kun en brøkdel af, hvordan du kan bruge SEO, og der findes et hav af teknikker, som kan hjælpe med at få din webshop højt i de organiske søgeresultater.
- SEM:
SEM, Search Engine Marketing, er en betalt online markedsføringsteknik, som kan hjælpe dig med at komme højere op blandt de annoncer, som vises i søgeresultaterne i en søgemaskine. Her går du altså ind og betaler for at få netop din hjemmeside annonceret i søgeresultaterne, så folk kan se din webshop i annoncerne i søgeresultaterne. Hvis vi for eksempel tager udgangspunkt i en søgemaskine som Google, så bliver søgeresultaterne opdelt i annonceresultater og organiske søgeresultater. Med SEM påvirker du udelukkende de betalte søgeresultater, og på ingen måde de organiske resultater. Du får derfor muligheden for at betale dig til at ligge højere i Googles betalte søgeresultater, når folk søger på noget, der er relevant i forhold til din hjemmeside.
- CRO:
CRO, Conversion Rate Optimization, adskiller sig en smule fra både SEO og SEM, da den teknik ikke påvirker trafikken på din hjemmeside med derimod konverteringsraten. Det er altså en online markedsføringsteknik, som kan hjælpe dig med at øge konverteringsraten, så flere besøgende på din hjemmeside ender med at blive konverteret.
En konverteringsrate udregnes ved at dividere antal besøgende på hjemmesiden med antal konverteringer, så du kan se, hvor mange af de besøgende, der reelt set bliver til salg. Det er derfor en vigtig faktor, hvis du vil være sikker på, at der rent faktisk kommer nogle salg igennem.
Der er flere teknikker inden for CRO, som du kan bruge, og en af dem er for eksempel en splittest, hvor du undersøger, hvad der fungerer bedst på din webshop. Det er en måde at teste, hvordan et aspekt af din webshop fungerer bedst. Hvis du for eksempel skal teste, hvilken farve ’køb’-knappen skal have, kan du vise 50 % af de besøgende knappen i grøn, mens de resterende 50% ser knappen i orange. På den måde kan du finde ud af, hvilken farve der leder til flest konverteringer.
Konverteringsraten kan sige meget om, hvilken type markedsføring, du bør prioritere. Hvis du for eksempel har et højt antal besøgende men en lav konverteringsrate, så bør du fokusere på teknikker inden for CRO, men hvis du har en høj konverteringsrate men et lavt antal besøgende, så er det måske SEO og SEM, som skal prioriteres. Det er derfor en god idé at være opmærksom på, hvor dit fokus egentlig bør være, når du skal markedsføre din webshop.
Det er altså 3 oplagte online markedsføringsteknikker, som du kan bruge, hvis du vil øge chancen for succes på din webshop. Hvad end du selv skal give dig i kast med de forskellige teknikker eller hyre et eksternt firma til at hjælpe med dem, er helt op til dig. Hvis du selv har en nogenlunde forståelse for dem, kan du selvfølgelig spare pengene ved selv at gøre det, men hvis du vil være sikker på et gennemført resultat, så gør du klogt i at bruge et professionelt firma. Især hvis du slet ikke har nogen erfaring med online markedsføring er det en god idé at hente hjælp fra nogen, som kender til det og ved, hvordan du bedst muligt optimerer din webshop.
Hos Nomilk har vi stor erfaring med online markedsføring og kan derfor altid hjælpe dig, hvis du vil komme godt i gang med din nye webshop. Vi kan både hjælpe dig med at opsætte selve webshoppen og optimere den, så du får mest muligt ud af de tilgængelige markedsføringsteknikker. Der er derfor ingen grund til at holde dig tilbage fra at åbne en webshop, fordi du ikke selv har erfaring med opsætningen og markedsføringen.
Nomilk hjælper med opsætning af Shopify
Hvis du gerne vil have en webshop op at køre og vil benytte dig af hosted webshops løsningen, så er Shopify et oplagt bud. Shopify er et super let og brugervenligt system, som du uden tvivl vil nyde gavn af, hvis du gerne vil have en simpel løsning.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal bære dig ad med at opsætte og bruge Shopify, så hjælper vi dig gerne hos Nomilk. Vi har stor erfaring og viden inden for webshops og opsætning igennem Shopify. Vi kan derfor sørge for, at din webshop kommer op at køre, så den står klar til brug for dig. Det eneste, du selv står for, er at sætte billeder og tekst ind, som matcher de varer du sælger i din webshop. Vi tager dig selvfølgelig med indover opsætningen, så alt bliver nøjagtig, som du helst vil have det. På den måde kan du hurtigt og let få en simpel og brugervenlig webshop, som du selv kan ændre i, når det passer dig. Du skal derfor ikke bekymre dig om at starte en webshop, fordi selve opsætningen lyder uoverskuelig. Med vores hjælp bliver det intet problem at få din Shopify webshop op at køre.
Hvad er Shopify helt præcis?
Shopify er som tidligere nævnt et hosted webshop system. Systemet inkluderer blandt andet hosting, CMS (Content Manager System), ordresystem og CRM (Customer Relationship Management). Har du derfor en mindre virksomhed, som ikke kræver de helt store funktioner, så er Shopify en god løsning, som kræver langt mindre ressourcer end, hvis din webshop skal laves helt fra bunden.
Det er en Canadisk virksomhed, der har startet Shopify, og de har været i gang med at udvikle webshop-systemer helt siden 2004. Du kan derfor være sikker på, at de med deres mange års erfaring, kan tilbyde dig et lækkert og brugervenligt system. Derudover har de døgnåben support, hvilket betyder, at de altid står til rådighed, hvis du oplever problemer med din webshop.
Har du derfor planer om at bruge en hosted webshop løsning, når du skal starte din nye webshop, så er Shopify uden tvivl et oplagt valg. Det kræver ingen form for færdigheder inden for programmering, og det er derfor det perfekte valg, hvis du gerne vil have en let og hurtig løsning til at opsætningen af din webshop. Der findes naturligvis også andre systemer, såsom Magento, WordPress og mange andre, og du bør derfor undersøge de forskellige muligheder, før du tager din endelige beslutning.
Fordele ved at bruge Shopify
Der findes et hav af forskellige webshop-systemer, og du bør selvfølgelig kende til fordelene ved de forskellige, før du tager din endelige beslutning. Her får du derfor et overblik over nogle af de fordele, som følger med, når du bruger et system som Shopify.
- Et meget brugervenligt webshop-system:
En af de største fordele ved at anvende Shopify er, at det er enormt brugervenligt. Det betyder, at det er ekstra nemt for dig med en nyopstartet eller mindre virksomhed at bruge Shopify, hvis du vil starte en webshop.
Shopify har nogle klare målsætninger omkring enkeltheden i deres system. De vil gerne gøre det så let som muligt for dig som kunde at udvikle en webshop, som du er glad for og tilfreds med. Det skal være nemt at sætte webshoppen op, og det kræver naturligvis ingen form for kodning eller teknisk erfaring fra din side. Ud over det gør de det også let for dig at integrere Shopify med andre programmer, du bruger til din virksomhed. Det kan for eksempel betyde, at du kan forbinde din webshop gennem Shopify med nyhedsbreve, fragt, fakturering, og hvad du ellers har behov for.
Der er altså ingen tvivl om, at Shopify er et enkelt system, som du sagtens kan bruge, selv hvis du ikke har nogen erfaring med webshops.
- Fantastisk kundeservice:
En anden rigtig stor fordel ved at bruge Shopify er, at de har en helt eminent kundeservice. Deres kundesupport har åbent 24 timer i døgnet, hvilket betyder, at du altid kan få hjælp, hvis der er problemer med din webshop. Du ender derfor aldrig i en situation, hvor din webshop er nede, og du ikke kan komme i gennem til support, som kan hjælpe med at få løst problemet, så din webshop kan køre igen. Dette er en stor fordel, fordi der er mange penge, som kan gå tabt, hvis din webshop har problemer i længere perioder ad gangen.
Shopifys kontor ligger i Canada, hvilket betyder, at kundesupporten med al sandsynlighed foregår på engelsk. Du skal derfor være forberedt på, at du skal have en nogenlunde forståelse for det engelske sprog eller i hvert fald have nogen i dit firma, som har det, når du skal bruge deres kundeservice. Desuden er det canadiske folk kendt for at være enormt imødekommende og venlige af natur, så du vil uden tvivl modtage en forstående og hjælpsom attitude, når du kontakter Shopifys kundesupport.
- Mange forskellige templates:
Når du bruger Shopify, finder du en række af forskellige temaer og templates, som du kan bruge til din webshop. De forskellige templates kommer både i gratis udgaver og betalte udgaver. Det vigtigste er naturligvis, at du vælger et tema, som passer til din virksomhed, men hvis du ikke har nogle specifikke krav, kan du som regel altid finde en gratis template, som passer. Du kan derfor sagtens nøjedes med en gratis udgave, hvis du ikke har særlige krav til funktioner og blot vil have en simpel webshop op at køre.
Hvis du senere vil skifte tema, kan du også sagtens det. Har du derfor valgt en mere simpel og gratis template i første omgang, kan du sagtens skifte den ud til en mere unik og personliggjort template, når din webshop er vokset. Du kan også sagtens få lavet custom design, når du har lidt mere erfaring med systemet og ved, hvordan det hele hænger sammen. Der er altså rig mulighed for at få en flot webshop op at køre, når du bruger Shopify.
Kom i gang med din webshop allerede i dag
Nu hvor du har fået et overblik over, hvad der skal til for at starte en webshop, er det ellers bare om at komme i gang. En webshop kan skabe stor økonomisk gevinst til din virksomhed, så det er bare om at finde den rette metode til opsætning, så din webshop kan komme op at køre hurtigst muligt. Når den er i gang, kan du altid få hjælp til markedsføringen, så din webshop får en hel masse besøgende, der kan føre til salg af dine produkter eller ydelser. Der er derfor ingen undskyldning for ikke at starte en webshop, hvis du gerne vil have en mere succesfuld virksomhed, der følger med tiden og kan konkurrere på samme plan som dine modstandere.